Greenkeeper
Bliv greenkeeper eller groundsman
Som greenkeeper eller groundsman arbejder du med at anlægge og passe golfbaner eller idrætsanlæg. En vigtig del af arbejdet som greenkeeper går ud på at sørge for pleje og vedligeholdelse af golfbanen. Samtidig skal du passe planter, træer og buske, vandhuller m.v. Som groundsman arbejder du på idrætsanlæg med græsklipning og anden vedligeholdelse af græsset, opstribning, vedligeholdelse af vandingsanlæg, lysanlæg og meget mere.
På greenkeeperuddannelsen kan du specialisere dig som:
- greenkeeper
- groundsman
Du kan tage alle specialer på Roskilde Tekniske Skole.
Fagretninger, som er rettet mod greenkeeeperuddannelsen:
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen. Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2. På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde. Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1. Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar. De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2. Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2. Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår). Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer. Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1
Er du over 25 år?
Hovedforløb - skole og oplæring
Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.
Som greenkeeper/groundsman kan du arbejde med pleje af golfbaner og idrætsanlæg. Du kan blive ansat privat eller ved offentlige anlæg.
Med en greenkeeper-uddannelse (eller en groundsman-uddannelse) kan du blandt andet videreuddanne dig til jordbrugsteknolog, urban landskabsingeniør (professionsbachelor) eller skov- og landskabsingeniør.
Download
Links
Om uddannelsen greenkeeper (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper
Om uddannelserne anlægsgartner, greenkeeper og groundsman: www.blivanlaegsgartner.dk
Se den lokale undervisningsplan
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen: 46 300 400