Træfagenes byggeuddannelse
Bliv tømrer
Træfagenes byggeuddannelse giver dig mulighed for flere specialer. De fleste vælger specialet tømrer, hvor du arbejder med nybygning, ombygning eller renovering af byggeri. Du kan også blive gulvlægger eller tækkemand. En del af det forberedende arbejde som tømrer foregår på værksted. Du skal have en god fysik og skal kunne lide at arbejde udendørs, og du må ikke lide af svimmelhed eller højdeskræk. Ud over arbejde i forbindelse med boligbyggeri udfører tømrere blandt andet forskallingsarbejde. Det består i at lave forme til betonstøbning ved bygning af fx broer og havne. Tømrere arbejder også med bærende konstruktioner, vinduer, tage og inddækninger i aluminium. Desuden opstiller de døre og skillerum på konstruktioner af aluminium.
Overvej træfagenes byggeuddannelse (tømrer) med eux = student og faglært
Infomøder på Søndre Mellemvej
23. maj: Infomøde om Det levende håndværk (grundforløb 1)
(Video: Byggeriets Uddannelser)
På træfagenes byggeuddannelse kan du specialisere dig som:
- tømrer
- gulvlægger *
- tækkemand *
Du kan tage specialet tømrer på Roskilde Tekniske Skole.
* Roskilde Tekniske Skole udbyder ikke specialerne gulvlægger / eux-gulvlægger og tækkemand. Du skal derfor fortsætte din uddannelse på en anden skole. På erhvervsuddannelseskortet kan du se, hvilke skoler der udbyder hovedforløbet på de pågældende specialer.
Fagretninger, som er rettet mod træfagenes byggeuddannelse:
Grundforløb 1: For dig, som kommer direkte fra 9. eller 10. klasse
Når du vil starte direkte efter 9. eller 10. klasse, skal du starte på grundforløb 1, der varer 20 uger (½ skoleår). Men du har også mulighed for at søge ind i op til 2 år efter du har afsluttet folkeskolen.
Efter grundforløb 1 skal du fortsætte på grundforløb 2.
På grundforløb 1 skal du vælge en fagretning. Fagretningerne giver dig bred viden og grundlæggende færdigheder inden for en række uddannelser samt et indblik i en branche. Undervisningen er praksisorienteret og organiseret som projektarbejde.
Grundforløb 2: For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt dig, der har afsluttet grundforløb 1
Grundforløb 2 er for dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse - samt for dig, der har afsluttet grundforløb 1.
Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse, kan du søge direkte ind på grundforløb 2. Det kan du efter udløbet af det kalenderår, hvor du er gået ud af skolen, dvs. fra og med januar.
De to første år efter, at du er gået ud af skolen, kan du også vælge at starte på grundforløb 1 og derefter fortsætte på grundforløb 2.
Hvis der går mere end to år efter 9. eller 10. klasse, skal du altid springe grundforløb 1 over og starte på grundforløb 2.
Grundforløb 2 varer 20 uger (½ skoleår).
Er du over 25 år?
Er du over 25 år, kan du få en særligt tilrettelagt uddannelse: euv (erhvervsuddannelse for voksne), hvor du bliver voksenlærling. Når du er startet på grundforløb 2, vil du få vurderet dine kompetencer.
Hovedforløb - skole og oplæring
Efter gennemført grundforløb starter du på hovedforløbet, som veksler mellem skoleperioder og oplæring i en virksomhed i Danmark eller udlandet.
Hovedforløbets varighed afhænger af dit uddannelsesvalg.
Mange af dem, der tager træfagenes byggeuddannelse, vælger specialet tømrer, men du kan også blive gulvlægger/gulvmand eller tækkemand/tækker.
Tømrere, gulvlæggere og tækkemænd er typisk ansat i mindre virksomheder eller vælger at blive selvstændige. Du kan også blive ansat til enkelte opgaver, og så må du være forberedt på at skifte job ofte.
Med træfagenes byggeuddannelse kan du blandt andet videreuddanne dig til kort- og landmålingstekniker, byggetekniker, energiteknolog og professionsbachelor i bygningskonstruktion.
Download
Links
Om træfagenes byggeuddannelse (tømrer) (på UddannelsesGuiden)
Bekendtgørelse om træfagenes byggeuddannelse
Gør noget nu - Byggeriets Uddannelser
Se den lokale undervisningsplan
Optagelse og adgangskrav
Søg ind via optagelse.dk - du får besked om optagelse m.m. via e-Boks.
Få hjælp til ansøgning
Vejledning til ansøgning på optagelse.dk (trin-for-trin-vejledning og video)
Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp til at udfylde din ansøgning.
Adgangskrav, optagelsesprøve, uddannelsesaftale
- Du skal have min. 02 i dansk og matematik til folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen i 2018 eller derefter, skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen
- Hvis du afsluttede folkeskolen før 2018, skal du have afsluttet folkeskolen
- Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være vurderet uddannelsesparat af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Opfylder du ikke kravene, kan du deltage i en optagelsesprøve i dansk og/eller matematik samt en samtale. Du bliver automatisk indkaldt til prøven og samtalen, hvis du søger en erhvervsuddannelse og ikke opfylder karakterkravene.
Har du indgået en uddannelsesaftale med et godkendt lærested (og afsluttet folkeskolen), så kontakt skolen: 46 300 400
Rådhusholmen 3 • 2670 Greve
Google Maps rejseplanen.dk