Bioteknologi
Bioteknologi A og Matematik A
Studieretningen Bioteknologi er for dig, der er interesseret i matematik og bioteknologi, og som er nysgerrig på spørgsmål som fx:
- Hvad er en DNA-profil?
- Hvordan er vi opbygget, og hvordan fungerer vores organer?
- Hvordan gensplejser man en bakterie, og hvad kan det bruges til?
Start på HTX Roskilde
12. august 2024
Oplev HTX Roskilde
(Video: HTX Roskilde)
(Video: HTX Roskilde)
Vi ses ofte iført hvide kitler og briller i gang med forsøg i laboratoriet, men både før og efter forsøgene skal der tænkes, læses, regnes og skrives – vi kombinerer praksis og teori i en større sammenhæng.
I bioteknologi tager vi udgangspunkt i cellebiologi og undersøger, hvordan en celle er opbygget, hvordan celler kan styres, og hvordan vi kan anvende denne viden til nye opfindelser til gavn for mennesket og naturen.
Temaer kan fx være:
- Krop og sundhed
- DNA og cellefabrikker
- Mikroorganismer – de gode og de onde
Du skal lære grundlæggende biologi i tæt samspil med kemi. Vi beskæftiger os med anatomi, fysiologi, økologi, biokemi, mikrobiologi, gensplejsning, stamceller, undersøgelser af DNA og andre områder inden for bioteknologien. Matematik anvendes ofte til analyse af større datasæt.
Vi arbejder tværfagligt med andre fag, fx kan vi arbejde med nervesystemet og indlæring, hvor elever selv designer og udfører forsøg, der undersøger forskellige faktorers indflydelse på koncentrationsevnen, og derefter anvender den opnåede viden til at skrive en kronik i dansk om emnet.
(Video: HTX Roskilde)
Studieretningsfag
- Bioteknologi A
- Matematik A
Obligatoriske fag
- Dansk A
- Teknikfag A
- Engelsk B
- Fysik B
- Kemi B
- Teknologi B
- Idéhistorie B
- Samfundsfag C
- Kommunikation/IT C
Valgfag
- 2 C-fag - eller - 1 C-fag + 1 løft
Videreuddannelse
Vi har forudfyldt fagene fra studieretningen, men du skal selv vælge dine valgfag/niveauer i højre kolonne på adgangskortet:
Se dine videreuddannelsesmuligheder på adgangskortet
Studieretningen Bioteknologi giver adgang til næsten alle videregående uddannelser inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik – og er især velegnet forud for uddannelser som fx:
- Medicin
- Veterinærmedicin
- Sygeplejerske
- Tandlæge
- Bioanalytiker
- Biologi
- Biokemi
- Farmaci
- Bioteknologi
- Kemi
- Teknologi
- Levnedsmidler
- Miljøvidenskab
- Bioinformatik og systembiologi
- Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering
Download
Studieplan